I Solens lidt lune vejr gik jeg, Birgit og vores to små Molly og Maya en lang tur ned til nogle fodboldbaner i eftermiddags.                                                                    Der kan de løbe frit , en dejlig tur som vi ofte gav vores hunde for et par år siden.  Dengang løb de rundt meget hurtigt og vi kunne se deres store glæde ved det.    Men i dag stod de bare ugidelige lige i foran af os.                                                      Birgit og jeg havde sat os på en bænk hvor jeg naturligvis  sad og nød min medbragte kaffe, havde også vand og godbider med.                                                Jeg havde taget Mayas klapvogn med for aflaste hendes ben, den gad hun da virkelig ikke benytte.                                                                                                        Men så havde jeg en meget træt hund med hjem. 

Min kære Susanne har været forbi til en kop kaffe, men midt i min vasketid  så jeg måtte løbe indimellem. 

Inde i mig vender humøret på et split sekund, troede at jeg var glad men så pludselig begynder tårerne at trille.                                                                                Måske at jeg bare er blevet god til at lægge låg på det som gør ondt.

Vil lægge rent sengetøj på, ta et varmt bad og give kroppen en god creme, så gør jeg noget godt for Helle.       

Min datter Ditte har fået influenza så jeg har lovet at cykle op til hende i morgen og gå på nogle af de gode legepladser sammen med Chiara  når hun er hentet hjem fra børnehaven.                                                                                                        Så må jeg købe noget lækkert til vores tur.

Glemmer mig selv når jeg er sammen med mine kære, for det meste.                         Nå men tilbage til det sengetøj.