Pernille og søster Else hentede mig og Maya kl.12.                                                          Da vi ankom var Paul ved at få personlig pleje, så vi satte os ud i en lille have og drak kaffe.                                                                                                                                    Paul havde det dårligere i dag, han var meget træt, alvorlig og havde mange smerter.  Jeg hjalp ham med at spise, dagens frokost var grill mad men Paul spiste kun ganske lidt.                                                                                                                                      Vi havde vores medbragte madpakker med.                                                              Pigerne i plejen havde måtte vække Paul, så han havde ikke nået at få morgenmad.      Maya og Paul  nød hinandens selskab som altid.                                                              Jeg er sikker på at Maya evner at  kunne lugte og føle at Paul er syg.                              Kræftsyge og dødende i det hele taget har en særlig lugt og hundens lugtesans er langt bedre end menneskets.                                                                                                    Efter et par timer var vi på vej hjem ad, men først fik Paul og jeg lidt alene tid.                  “- Det sker snart Helle, sagde han  med vished i stemmen, om højst en uge  .                   Maya og jeg kommer igen i morgen.

I er alle sådan nogle fantastiske trofaste læsere                                                            Jeg elsker alle jeres omsorgsfulde hilsner, hjerter og blomster.                                          At jeg ved at i er der og føler med os, giver mig en form for                                              tryghed, at vide jeg ikke er alene selv om det allerede føles                                            så tomt .