Pusler om Ditte.

Sov tidligt igår aftes så det gjorde ikke så meget at Ditte kom kl 5 i morges og vækkede mig. Hun havde været i nærheden og ville gerne låne min sofa. Nok altid rart at komme hjem til en mor, som “Pusler sån’ om en’.

Det gav mig noget andet at tænke på.

Jeg har haft de sædvanlige ” Moralske tømmermænd. Vågnede op med følelsen ” Hvad har jeg nu lavet, vidste godt at kæden var faldet af igår aftes, men ikke om den var knækket.

Min dag og aften har jeg tilbragt i sengen kun lige afbrudt af, når Ditte ringede med klokken.

Jeg fortalte hende da også at det var mig som havde brug for at blive puslet om -” Hvorfor det ? spurgte Ditte.

Mandag skulle jeg gerne få besøg af Helena og familien, så imorgen SKAL JEG ud af sengen og fungere.

Tak til min Pia som gjorde mig opmærksom på at der kom hele to håndbolds kampe i dag så jeg kunne blive underholdt i nogle timer, men først en tak til min nabo Birgit for at have givet mig et lille tv, som nu hænger på min væg her i soveværelset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.