Ej altså, to og en halv time til at udføre alt det som jeg skulle nå, før de unge kom til eftermiddags hygge var slet ikke realistisk. Jeg skulle bage boller, lagkagebunde, støvsuge, rydde op, i bad og gå tur med min Maya. At prøve at udføre noget som er komplet umuligt kan man kun blive skør i bøtten af og Maya blev også påvirket af at jeg farede rundt så hun kravlede op i sengen og lå bare og kikkede på mig.
Men i kan tro at vi havde en fantastisk eftermiddag, sådan som det altid er når vi er sammen, pigerne Malucca og Felicia havde nogle julegaver til gode som de skulle have fra faster Sandra og Onkel Tobias og granfaster Helle. Men så havde Sandra to smukke “Brændende kærligheds blomster med til mig, en hvid og en lyserød. Natasja og pigerne havde et dejligt billede med til mig, af Malucca og Felicia, lyserød ramme, hvor pigerne selv havde pyntet det med små diamanter , virkelig smukt.
Helle mor har det dejligt, har ryddet alt op og ligger her i min sofa sammen med min lille Maya. I morgen tidligt kl.7 kommer manden som skal måle fugtigheden her i lejligheden, så håber jeg at det store skrummel bliver fjernet fra gangen og at jeg kan fylde alt i skuffer og skabe igen i køkkenet .
Nu er mor træt og vil gå til ro.
Sov dejligt alle mine trofaste læsere <3