Tiden går og sommetider har jeg for lidt af den,  men så kan jeg jo bare lade være med at sove hele dagen og gå i seng om aftenen og ikke den næste morgen.
Men jeg gider ikke at tiden skal bestemme over mig.
At vente dur jeg heller ikke til,  ét helt liv har jeg ventet på kærligheden, venter stadig, men måske jeg finder den med tiden.
Men tiden  er noget underligt noget.
Hvor blev tiden af.
Vi lever i en anden tid, ikke som dengang.
Med tiden fik jeg mange børnebørn.
Men dem får jeg ikke lov til at se vokse op, tiden  har bestemt hvornår jeg skal herfra.
Det er mørkt derude, men ikke godnat tid for mig.

Men så godnat da ❤️❤️❤️🙏🏻