Aldrig har jeg ladet nogen påføre mig så meningsløs meget smerte, på så kort tid.
Trods min familie og venners bekymring for mig, fortsatte jeg forholdet til  den gifte mand Johnny i den tro at vi ikke kunne undvære hinanden.
I Onsdags havde vi en fantastisk aften, den bedste.
Johnny handlede ind, til tapas og vin til ham.
Der sad vi med lys på bordet og kikkede hinanden dybt i øjnene et helt ubeskriveligt øjeblik.
Vi skulle sove sammen for første gang.
Men stadig var vi et hemmeligt par, for Johnny håber og tror at han får sin familie tilbage med tiden.
Torsdag  sagde vi farvel, han skulle på job og hele Weekenden villle han bo i deres sommerhus og bare nyde roen, naturen og  tænke over livet.
Dog Stadig med kontakten til mig mindst to gange dagligt.
Der har nok altid været en angst forbundet med Johnnys beskeder for han har gjort det forbi utallige gange, aldrig har jeg oplevet eller hørt om sådan fra noget andet menneske, det er så  ubegribeligt.
I aftes fik jeg  beskeden :
Jeg har tænkt rigtig meget i dag og kommet til den beslutning at jeg aldrig vil lyve mere og have dårlig samvittighed over for familien, så derfor Helle pige må vi to stoppe, nu mener jeg det
Tak for dig og alt det du har gjort for mig og givet mig
Farvel Helle pige.
I kan slet ikke forestille jer hvor smertefuldt det var med diagnosen borderline i hjertet.