Sent i aftes havde Paul meget voldsomme smerter som tog til. Intet hjalp, han fik masser af morfin.

Blev hurtigt tilset af lægen som skulle operere ham. En sygeplejerske satte Pauls mobil på medhør så jeg kunne følge med og være en del af samtalen.

Paul havde 2 muligheder og fik ikke langt tid til at ta’ en beslutningen. Han kunne få lagt en kunstig blodåre ned i foden, hvilket havde små chancer for god effekt, men måske kun for en kort periode.

Lægen egen vurdering var at benet måtte amputeres minimum under knæet.

Kl er 11.13. Tiden står stille. Jeg aner ingenting.

……………………………………………………………………………………

Imens jeg sad og skrev bloggen her i formiddags ringede Paul og fortalte at der var sket en stor forbedring, efter et mindre indgreb. Det er altså ufatteligt. Mine aften bønner var blevet hørt.

Han skal dog stadig ligge stille i sengen, måske er der stadig håb.

I aften skal jeg være sammen med natteravnene, vi skal spise sammen og gå min første tur rundt i byen.