Efter 8 måneder som Johnnys elskerinde kom dagen jeg havde ventet på.
Vi blev afsløret igen.
Johnnys kone ringede til mig i morges og tryglede mig om at fortælle sandheden om os, hvilket hun havde kunnet mærke på Johnny men valgte at  ignorere i noget tid.
Hun sluttede af med ordene at nu var han min.
I går aftes havde Johnny været her forbi fordi at jeg havde det voldsomt dårlig.

Jeg ønskede at han var mand nok til at fortælle om os for det gjorde så ondt i mig at skulle leve i skyggen af mig selv og ikke mindst  fordi at han forrådte kvinden som han havde levet sammen med i 45 år.
Han ville ha at jeg skulle gi ham en tidsfrist på hvornår han senest skulle komme ud af det.
For tid skulle han bruge og om ikke vi bare kunne fortsætte som det var.
Johnny havde tydeligt svært ved at forlade mig da jeg lå og ikke kunne stoppe med at græde.
I dag skrev han farvel, at han skulle være alene for at komme igennem alt det her, men samtidig takkede han mig for at havde været ærlig over for hans kone.
Det var rart endelig at få snakke med hende, hun lød afklaret midt i alle de andre følelser.
Så hvad med Helle hvor er hun midt i alt det her ?.
Følelserne over at blive forladt igen var meget surrealistisk  og jeg var meget frustreret.
Men imens Johnny og jeg skrev sammen faldt der en uforklarlig ro over mig.
Jeg tog min nat medicin, sov hurtigt og har kun været vågen en times tid.
Det har været en smertefuld affære, min borderline  fungerer ikke sammen med så meget utryghed og smerte men Johnny lærte meget om fænomenet og han levede sig ind i det og prøvede at tage hensyn det roste jeg ham også meget for.
En stor en mundfuld for Johnny, midt i vores store kærlighed.
Hvor end livet nu vil føre mig hen, hvilken fremtid der venter mig, kan jeg bare glæde mig over de 8 måneder hvor jeg fik smagt på den her enorme kærlighed og lærte at se mig selv som kvinde
Johnnys kvinde, ham som jeg har elsket siden vi var små teenagere.
Jeg har faktisk meget at takke ham for.