Jeg skulle have skrevet tidligere da jeg havde mod og overskud for nu mangler jeg ord.
I dag er første gang at jeg har oplevet at Maya ikke har villet spise mad en hel dag.

Chiara kom ved 7.30 i morges og hun lykkedes for det meste at fodre Maya med ske, men også her uden held.
Fotoet ovenover er fra vores tur i parken i går, Maya  gik kun ganske lidt og bad selv om at komme i klapvognen hvad hun ellers helst gerne slipper for.

Da vi var hos dyrlægen i går fik Maya sin første indsprøjtning mod gigten og min hundeforsikring betaler alt op til 34.000 kr.
Sprøjten skal hun ha en gang månedligt og ikke som jeg skrev sidst, hver anden dag det beklager jeg.
Spurgte læge Frederik hvad han tænkte om Mayas chancer, han virkede tøvende og alvorlig da han sagde at hvis hun tabte sig i vægt og medicin virkede kunne hun sagtens leve i flere år.
“For pokker, hun får det jo ikke bedre af den smertestillende dosis.
Men jeg er nød til at vente og håbe på at gigtmedicinen virker.
Jeg ved godt inderst inde i mit hjerte at jeg med stor sandsynlighed bliver nød til at lade hende sove ind for altid,  jeg ved bare ikke hvornår tiden er.
Hvordan kan jeg det vide og hvad hvis Maya får det bedre efter noget tid,  jeg holder hendes skæbne i mine hænder og kan ikke engang passe på mig selv det er ikke fair.
Chiara havde en god sjov dag, for mormor er god til at gemme det triste fra hende men jeg tør slet ikke tænke på hvordan Chiara vil reagere når hun mister sin bedste ven Maya, de to er jo vokset op sammen.
Min Ditte hentede Chiara ved 15 tiden. ❤️❤️❤️

Jeg vil gå ind til min lille Maya hun liger inde i sengen og jeg er så bekymret over hendes ændrede adfærd.

Godnat og sov godt ❤️🙏🏻