Havde lidt travlt i dag måske også fordi at jeg først havde min Chiara en times tid, samtidig med at jeg både skulle rydde op , i bad og ud på tur med med Maya før William skulle komme.
Nåede næsten det hele, manglede bare at støvsuge.
William og jeg spiste nede i byen på “Suki Sushi , det er blevet vores faste spise, men lige på “Suki Sushi har vi ikke lyst til at komme ned igen.
William frøs , men der stod varmeovne fremme og der var tape på vinduerne.
Jeg troede bare at de i løbet af årene havde fået renoveret men sån var det ikke .
Maden smagte godt men det var svært at finde ud af menukortet .
Det var bestemt ikke flot og spændende anrettet som jeg er vant til, men fint nok som take away og dem havde de mange af.
4 stjerner ud af 5 stod der inde på siden men
det havde de ikke fået af mig.
William kunne bare ikke få varmen så vi skyndte os at gå i Føtex for at købe noget som han havde lyst til men William var meget beskeden havde ikke lyst til noget særligt, men vi var også godt mætte.
Jeg fandt en dyne frem til William, slik chips og satte ismaskinen igang den er et stort hit hos de største af børnene, tygger på isklumper ligesom mormor og de her er faktisk ikke særlig hårde.
William valgte en film som vi så sammen og så var vores tid sammen allerede gået, for han blev nød til at blive hentet ved otte tiden så han kan være frisk og udhvilet til fodboldkampen i morgen tidlig.
I morgen vil min svigersøn komme og sætte gang i min nye computer, Helena og de små kommer også så mormor bager kage.
Det skal nok blive hyggeligt, det ved jeg.
Senere kommer Ditte og Chiara også, ja måske har jeg dem samlet.
Lige nu sidder jeg bare her i min sofa og slapper helt af og trækker vejret dybt, for lidt siden var jeg lige ved at give op med mit skriv fordi jeg begyndte at ryste, men det holdt heldigvis op igen, så nu er jeg bare træt.
Smider mine klude og kravler under min dyne her i sofaen sammen med Maya og serien
“Shetland.
Så mine dejlige trofaste læsere, i ønskes alle en dejlig varm og rolig nat ❤️.
Helle