Jeg ringede ud til Hospice  i formiddags for at spørge om hvordan Paul havde det og om det var okay at jeg kom på besøg.                                                                                Sygeplejersken som jeg talte med  sagde at Paul sov meget tungt og at det jo var hans ønske, så hun mente at det var bedst om jeg ventede til i morgen.

Helena, Nikolaj og børnene skulle på Bakken så dem fik jeg mulighed for at tilbringe en en dejlig dag sammen med.                                                                                                Men mine tanker var hos Paul.                                                                                            Pludselig opdagede jeg på telefonsvaren at der var blevet ringet fra Hospice.                  Det var sygeplejersken som passede Paul.                                                                        Han havde været vågen, men bare ligget og kikket, intet sagt.                                          Sygeplejersken mente at det var en god ide om jeg kom.

Det lykkedes mig trods alt at være en nærværende mor, mormor og svigermor, vi fik en skøn dag / Aften med alt hvad en god bakketur bør indeholde af  forlystelser, mad, drikke og is.

Helena tilbød at vi kunne køre til Paul på hjemvejen og det tog jeg naturligvis imod .

Sygeplejersken kom ind til os straks vi stod inde ved Paul.                                                Hun forklarede at der havde været en læge som havde  undersøgt Paul og  konkluderet at han har haft en blodprop i hjernen.                                                                                  Paul har pauser imellem vejrtrækningerne, spiser og drikker ikke mere, har skiftet ansigts farve og huden er blevet meget glat og gummiagtig. Paul har haft mange smerter så har både fået smertestillende og mere sovemedicin.                                        Min kære bedste ven, jeg vil så gerne se dine øjne bare en gang til.                  Sygeplejersken sagde at Paul havde fortalt  hende hvor meget jeg betød for ham og at jeg er hans Primus motor.                                                                                                    Det kommer til at give nogle problemer nu da Pauls lillebror er dukket op igen og vil være en del af hans liv, for det er ikke Pauls ønske.                                                         “- Det bliver som du ønsker min kære bedste ven.

Jeg vil pakke en taske til Mig og Maya, for de kan ringe til mig hvert øjeblik og så skal vi afsted.