Måske var det bare noget som skulle overståes.

Receptionen.

Det var ganske hyggeligt at komme ned på Pauls arbejde og møde hans kollegaer, også selv om jeg godt ved at mange af dem ikke har behandlet ham godt. Men dagen var alligevel lidt vigtig for Paul .Jeg fik sat ansigter på lederne fra hans afdeling og de var ikke i tvivl om hvem “Helle” er, Flere kendte til noget af vores historie igennem årene. Mine piger og min svigersøn Nikolaj var også kommet for at fejre Paul. Der blev serveret gril pølser med tilbehør, diverse kolde drikke og dessert chokolade. Jeg tror at det gik op for Paul at han alligevel ikke savner jobbet som Portør. Flotte pengegaver han fik.

Det var nu dejligt at komme hjem igen. Gik tur med Mickey og Liva. Sad på min hyggelige terasse da Paul ringede for at fortælle mig en “dårlig nyhed som han havde gemt på hele dagen. En sygeplejerske som havde tilset Pauls syge fod i formiddags tog omgående kontakt med Bisbebjerg hospital som Paul også er tilknyttet.

Det var en hemmelighed for os alle at det står så dårligt til. Paul ønskede ikke at det skulle ødelægge dagen.

Ubeskriveligt

Sygeplejersken fik besked om at hun godt måtte klippe en af Pauls syge tær’ af, eller at han måtte vente til den 3/7  hvor han har en tid.

Hvis bare det ville regne.