Det er otte timer siden jeg forlod operationsstuen. Har netop nu igen haft ringet til afdelingen, hvor en sygeplejerske sagde at Paul stadig ligger på opvågningen i dyb søvn. Operationen har været  voldsom for ham, han er meget syg og svækket. Blodtrykket er ustabilt.

Min søster Sanne har været på hospitalet i fem timer i håb om at se ham, men måtte ta’ hjem igen uden. Jeg har så mange forestillinger inde i mit hoved om hvordan det skal gå.

Har siddet i min sofa lige siden jeg kom hjem, kun afbrudt af et varmt bad og noget spiseligt.

De lover at ringe når han er oppe på afdelingen og lige meget hvad tid på døgnet.

Tar’ min sovemedicin, så flyver tiden afsted.