kl. 00.58 i nat havde de ringet fra hospitalet og indtalt en besked om at operationen var gået godt.Jeg hørte det ikke, var langt væk af sovemedicin.Vågnede på et tidspunkt i løbet af morgenen og så at Paul havde sendt mig en besked. Han var kommet tilbage på stuen, drak kaffe og læste gårsdagens sms beskeder.

Utroligt så hurtigt Paul var i bedring. Jeg frygtede jo at han ikke ville overleve.

En viljestærk mand og han er klar til en ny livsstil ” Siger han….

Kan slet ikke forestille mig livet uden ham.

Han har det okay Ditte og jeg har besøgt ham, men ikke så længe. Paul ligger stadig i isolation. Jeg var ikke klar over at den bakterie han har smitter ved direkte kontakt. Det har ingen fortalt mig. Jeg vidste godt at han havde betændelse i spiserøret.

Det var dejligt at se Paul igen og hans smil. Alting skal nok blive godt.