Uha !! Tiden er løbet fra mig. Så i aften får i et lille digt fra året 1986.

Den forbudte kærlighed.
Det er en krig jeg aldrig kan vinde
du er jo gift med en anden kvinde
hvorfor sku’ vi ses efter alle de år
hvis din kærlighed jeg aldrig får

Nok se, men ikke røre
når jeg kalder kan du så høre ?
du glade mand lyser op i mit liv
selv når jeg kun er tidsfordriv

Måske  var det bedre med farvel
at jeg passede på mig selv
men dine varme øjne gør mig skør
elsk mig, elsk mig til jeg dør.