Det var en meget stresset morgen.

Jeg ringede til visitationen ved  hjemmeplejen og fik sat  gang i hjælp til personlig pleje hver dag, tre gange tilberedelse af mad, opvask mm til Paul.                                            Der lå i følge visitationen ingen besked om at Paul havde brug for yderligere  opfølgning af hans behov for hjælp.

Derefter ringede jeg til ham,  Paul var ubeskrivelig ulykkelig fordi at han nu mærker ændringerne af hukommelsen mere voldsomt.                                                                  Det kunne bare ikke gå hurtigt nok med at komme hjem til ham.                                        Søster  var allerede kommet.                                                                                              Jeg havde hjemmebagte boller med ost og wienerbrød fra bageren med til os og søster havde smurt rugbrøds madder til Paul, så han havde rigeligt at spise.

Søster havde travlt med at  klare opringninger mm omkring Pauls testamente.                Jeg skrev sammen med en god ven som er advokat, han svarede også på spørgsmål som vi var i tvivl om . Det er en stor svær opgave søster har måtte pådrage sig, jeg har kun kaos i hovedet og forstår ingenting så her er der ingen hjælp at hente.                    En Advokat koster mange penge, og de er ganske små.                                                    Imens jeg stadig var der, kom der en vikar fra hjemmeplejen og  tilberedte Pauls aftensmad som kun bestod af en færdigret. Men jeg er glad for at hjemmeplejen reagerede så hurtigt.

Efter ca. 4 timer  cyklede jeg hjem igen.                                                                              Min kære Maya havde savnet mig.                                                                                      Min datter Helena og svigersøn  besøgte Paul her til aften.                                                Søster og jeg vender tilbage igen i morgen, jeg skal bare også nå til dyrlægen med maya <3

Kærligst Helle