Fotograf : John Widebæk Hertz
Uha jeg fryser og er træt. Min kære Susanne og jeg har jo været til Jule Banko i aften og jeg var heldig at vinde 225 kr. Det er selvfølgelig ikke den store gevinst men altid rart at vinde lidt. Mange gik derfra med store gaver og mange penge, det var helt vildt så mange steder der havde sponsoreret flotte gaver og gavekort til div restaurant besøg også på Bakken. Jeg nåede at bage Mette Blomsterbergs brunekager, så havde en dåse med til vores banko kaffe. Susanne vandt desværre ikke denne gang. I morgen holder Helena og Nikolaj juleaften, så der skal jeg op og hygge mig med familien, Ditte og Chiara kommer også. Kan ikke helt beslutte mig til om Maya skal blive hjemme selv om jeg godt ved at det bliver stresset for hende når vi bliver så mange, men har det skidt med at lade hende være alene igen. Det min samvittighed der taler.
Jeg skal lige fortsætte med at pakke gaver ind også til gavelegen før det er sengetid for mig, Maya er gået ind og har lagt sig.
Så nu mine kære trofaste læsere, vil jeg ønske jer en dejlig behagelig nat, det sørme godt at vi ikke er hjemløse men har tag over hovedet, varme dyner og kan ta et varmt bad når det passer os i det her uforudsigelige barske uvejr.
Kærligste hilsner Helle