Nej jeg var træt i går aftes og undlod derfor at skrive, men i skal da stadig ikke gå glip af vores “Juleaften i går, som Helena og Nikolaj sørgede godt for fordi at William skal holde jul hos sin far i år. Sådan er det jo med deleforældre. Heldigvis har jeg aldrig skulle dele mine børn med nogen.
Vi havde en virkelig dejlig aften hvor min svigersøn naturligvis stod i køkkenet og kokkererede til os. En dejlig mør and, flæskesteg så to slags sovs, kartofler også de brunede, rødkål og chips. Dessert risalamande med kirsebærsovs. Alt var så perfekt.
Efter maden dansede børnene om træet imens mormor filmede.
Og så skulle der pakkes gaver ud. Der var mange så det tog lang tid, jeg fik en stor ramme fra Helena med billeder af mine 4 børnebørn og fra Ditte en kalender med billeder fra året 2023 af mig og Chiara og 8 smukke dessert skåle. Jo vist havde vi det herligt og da vi havde spist Nikolajs lækre risalamande var tiden kommet til pakkeleg, en masse slik, chokolade, sodavand, kaffe og chips.
Tør godt at skrive på alles vegne at vi havde en dejlig vellykket ” Juleaften”.