Det var Mandag den 21

Juli, kun 4 dage siden.
Min niece Susan havde fødselsdag og da hun er ny opereret efter en voldsom stor operation ønskede  Susan sig en rengøring i fødselsdagsgave .

Søster og jeg mødtes i Ballerup på cykler og kørte hjem til Susan om formiddagen.
Mit humør var ikke godt da jeg havde modtaget en sms fra min Johnny om at han ønskede en pause og det var på grund af at jeg havde reageret upassende kunne jeg forstå.
Pause ? No Way så ville jeg hellere slutte forholdet helt.
Indeni var jeg knust, den “ Satans Borderline ødelægger alt for mig,  “ Mine Dæmoner “ stjæler mit liv og alt hvad jeg elsker.
Naturligvis var jeg ikke i super godt humør , men det lykkedes mig næsten at hanke op i mig selv “Næsten.
Ditte havde været hård da hun endnu engang gav udtryk for hvor meget hun afskyede mit forhold og det tog hårdt på mig for selv synes jeg at den kærlighed jeg havde fået det sidste halve år var mig velfortjent.
Første rigtige kærlighed i over 32 år.
Mine to andre børn havde det også svært med det.
Jeg følte mig beskidt, alene
Og så ingen grund til at være her på planet jorden.

Min  lillebror havde taget sit liv for lidt over et år siden, han stak sig i hjertetflere gange med en køkkenkniv.Det var jeg ikke i stand til  for så grusomt ville jeg aldrig forlade min  familie og alle dem som betød noget for mig.

Aldrig ville  mine børn blive tilfredse med mig som mor, jeg havde ødelagt deres liv med druk, voldelige forhold og Borderline.
Dengang jeg var størst og pinlig at blive set med, undgik jeg derfor også at gå ud  men blev inde døre og drak elendigheden væk.

Men de mørke dystre tanker jeg havde i Tirsdagsvar kommet til mig nogle dage tidligere.
Jeg var nu fast besluttet på at tiden var inde
så begyndte at rydde op
zsatte min el cykel i kælderen.
lagde batteri og nøgler
Så Ditte kunne se det for jeg havde lovet at den skulle hun arve.

Jeg tog et langt bad og fandt noget nogenlunde pænt tøj frem.
I medicin skabet fandt jeg præparater Melatonin, Quintapin og Panodil

fyldte dem i et lille glas men gik alligevel også ud i skabet og tog et par håndfulde ekstra.

Min ekstra nøgle havde jeg hentet hos Birgit.
Derfra bliver alting utydeligt, jeg mister kontrol

over min krop, tale og hjernen lukkede

langsomt ned.
Jeg forsøgte at kravle ind til Birgit for jeg var bange og ønskede ikke at dø alene.

Inde hos Birgit kom der læge og ambulance folk som konstant slog mig i brystet fordi jeg ikke kunne kæmpe imod at falde hen
Jeg havde ikke noget sprog kun lyde og de ønskede svar som jeg ikke var i stand til at give.
Jeg faldt længere ind i en dyb søvn til jeg til sidst gav op.

Fortsættes…..

 

 

I dag den 25  har jeg ikke villet forlade min seng
men grædt meget af dagen.
Min søn var modbydelig i går,  han ringede men åbenbart kun for at fortælle mig at jeg også havde ødelagt deres barndom.
Jeg måtte afbryde samtalen.