Her er  min kære Dorte på besøg hjemme på Tornerosevej .
Jeg er godt beruset kan i nok se, det må ha været kort før mit ophold på Ringgården Misbrugscenter .

Det er svært, nej umuligt  at nyde solens stråler og varmen.
Klokken blev næsten 15. før det lykkedes  mig at komme ud af sengen.
Bundet af triste tanker.
Hvor er jeg på vej,  tilbage hvor jeg var ?.
Jeg tror virkelig at mine børn venter på  at jeg tar afsted der er ingen anden forklaring på ondskaben.
Måske må jeg tilbage til Psyk, men har ikke tid skal så meget i denne måned.
Jeg ligger på min sofa,  fluer danser omkring mig men de ved jeg dem intet gør dem nok derfor de bliver ved med at irritere mig.
Er her bare sammen med mine fluer.
Det okay med mit eget selskab, ingen behøver se mit tuderi.

Slutrengøring på psykiatrisk Kas Ballerup.
Jeg har forladt det trygge sted, med den elendige seng og kvinden som flere gange bankede på vinduet  for at give mig hele 2 fuckfingre.
Det grinte jeg af, så så sjovt ud selvom hun havde det meget svært.
Sandra, Tobias, Andreas og deres bedre halvdel  og  lillebrors to børnebørn er også mine børn og Sandra har lige mindet mig om det.

I mørket er der stadig lys og kærlighed til mig og  jeg har masser af dele ud af .
Så imens jeg har ligget her og skrevet,  har lyset fundet vej til mig.

Jeg har her til aften skrevet sammen med min præst Dorte som også støttede mig og mine børn meget igennem vejen til ædruelighed.
Jeg ved at Dorte temmelig sikkert har bedt en bøn for mig nu jeg føler mig så rolig.
Tak for dig kære Dorte og tak min kære Gud for at give mig ro og styrke.