Tidligt oppe, det skulle Chiara nok sørge for. Lidt over 7 var hun frisk som en havørn. Morgenmaden bestod af, bagerens lækre kernerugbrød, smør, jordbær, banan og et hårdkogt æg. Chiara har en virkelig morsom mimik og mormor kan også, så vi har virkelig fået grint . Maya og Chiara sov middagslur, det var rart så jeg kunne få mig et bad og rydde lidt op. Efter en time var der atter liv i huset igen og mormor serverede rugbrød med fiskefrikadelle og jordbær. Vi gik en lille tur med Maya som ikke havde det helt godt i bagbenene.
Apotekets budbringer kom med min medicin, for det regnede og jeg havde ikke fået regntøj med fra Ditte.
Ditte havde fri klokken fire og da hun kom hjalp hun mig med nogle forskellige ting som jeg ikke har styr på f.eks. min mobil og internettet.
Vi er trætte Maya og jeg, sover jo ikke helt rigtigt om natten når her er overnattende, men vil heller ikke undvære vores kære af den grund.
Jeg har besluttet mig for ikke at gøre rent i Pauls lejlighed, orker det ikke og lader det blive trukket fra hans indskud i stedet for og havde faktisk også kun indvilliget i at tømme lejligheden.
I morgen tar’ jeg en tur til Ballerup for at mødes med søster, vi vil spise lidt frokost sammen.
Så nu har jeg bare tilbage at ønske jer alle en hyggelig aften sammen med jeres kære og nære hvilket jeg håber at i har i nærheden, ganske som jeg. Ensomheden kan for mange føles elendig hård og derfor er det også vigtigt at vi tænker på dem som vi godt ved sidder ensomme og er ulykkelige. Et lille opkald på et par minutter kan gøre underværker.
Kærlige hilsner fra mig