Jeg havde det sygeste mareridt i nat, et af dem som sidder fast i kroppen. Mine pigers far lå på en parkeringsplads og stirrede op i luften,alt imens han i vældig fart  blev ved med at smadre baghovedet ned i asfalten. Han skiftevis satte sig op og kastede sig baglæns. Blodet sprøjtede til alle sider og kraniet smadrede. Jeg sad og så det fra mit vindue et fremmed sted.

Drømmen har måske påvirket mig.

Min dag har været fyldt med triste tanker. Igår aftes var det meget slemt men holdt det for mig selv. Hulkede som et lille barn.

I formiddags var jeg på Lænken hos min behandler Sander. Han trykkede på knappen “tud lille Helle” og så væltede alle mine tanker ud.

Især julen uden nogen af børnebørnene.

Her hos mig plejer julen at fylde min stue og haven. I år er der ingen grund til det.

Jeg er blevet glad for Sander nu, føler mig tryg. Det er rart.

Er nu ved at bage kløbenboller, tænker at ta’ nogen med i morgen hvor jeg skal til et landsmøde i Odense sammen med fire andre Natteravne. Det bliver helt sikkert godt og så tænker jeg på noget andet.