Du var der altid for mig…

Vi to fik aldrig sagt helt farvel
Du har stået ved min side, lige siden jeg var ganske ung
Altid var du der, når det hele føltes håbløst
Når jeg var usikker på mig selv og ikke kunne håndtere mine følelser

“Du var der altid for mig
Derfor er det også svært at tage helt afsked med dig
I går var jeg bange, følte mig alene og meget sårbar
Du bankede på min dør….
Jeg havde sådan voldsomt brug for at lukke dig ind
Men du har ødelagt så meget i mit liv
Mit ægteskab, forholdet til så mange mennesker

Mine børn mistede tilliden
Jeg mistede troen på mig selv
Så jeg åbnede ikke døren i går
Ønsker at du skal lade mig være
“Kan du !! ?
“Alkohol !! ?

Digt af Helle Marianne Dyrholm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.