Jeg blev liggende i min seng til klokken næsten var 15. Havde bare lyst til at blive under dynen, men huskede at have en aftale med Paul om at komme hjem til ham sammen med Maya, de to elsker hinanden. Det blev sent, over 4. Paul sov.
Paul fortalte at han synes det er for meget med all den sundhedspleje som kommer, hjemmeplejen tre gange og sygeplejen ligeledes tre gange. Paul har brug for ro nu. Frokosten stod urørt på bordet da vi kom. Da vi efter et par timer var på vej ud af døren ville Paul med , han skulle ned til byen og købe færdigretter. Hjemmeplejen har kun tid til at varme en sådan til borgerne før de løber ud ad døren igen. I dag var en af Pauls gode dage, bortset fra at han havde smerter i foden og i lænden mente han godt at kunne køre ned i byen.
Maya skal i følge dyrlægen ikke længere holdes i ro men må gerne gå så meget som tidligere. Jeg havde klapvognen med men Maya ville gerne spadsere og der er ikke langt hjem til Paul fra hvor vi bor.
Vi er hjemme og aftenen er vores. Super dejlig weekend til alle
Kærligst Helle