Det var en smuk Bisættelse af min storebror Johnny. Så meget sorg, det var svært at håndtere at se familien så forgrædte. Min bror efterlader sig en ubeskrivelig kærlighed og længsel efter ham. Johnny var en meget vellidt mand og elsket af så mange mennesker som trådte ind i hans verden igennem hans kun 65 år lange liv. Et sidste farvel men også et på gensyn til min kære Johnny, et andet sted ses vi jo igen, det ved jeg med sikkerhed. Kirken blev hurtigt fyldt med familien, venner og bekendte.
Virkelig mange smukke blomster.
Mine tre brødre var mødt op, men undgik mig. Det var ikke så hårdt, den bror som betød noget for mig var Johnny. Mine tre børn sad ved min side sammen med min søster Sanne, vi manglede bare Sussie. Nu er vi seks af mors børn tilbage og to af fars. Smukke sange, masser af tårer og minder.
Efter Bisættelsen samledes alle ude foran kirken til lidt at drikke. Herlevs Borgmester Thomas var også mødt op, han og Johnny havde været venner i rigtig mange år. Mange af os gik samlet ned for at se Johnnys lille gravsted.
Søster, hendes to børn Susan og Daniel, Jimmy, mine piger, mig og lille C i klapvognen var nede og kikke til mor og far, Tiny og Mickey for at sætte lys og sætte lidt pynt. Grantræet stod der stadig.
Det var så hyggeligt at vi var der sammen <3
Men så trist og koldt var vejret, ingen smuk hvid sne eller blot en lille solstråle.