Havde så meget lyst til at løbe min vej da jeg sad i venteværelset hos min nye psykiater i eftermiddags.

Det føltes slet ikke rigtigt at sidde overfor ham, han ligesom prøvede at belære mig, altså fortælle mig hvad jeg i visse situationer i virkeligheden ønskede. Det var svært at se ham i øjnene. Forlod konsultationen med et stort ?. Hvad fik jeg ud af det…..

Jeg har løbende haft kontakt med Paul. Han har siddet i sengen og senere været på benene med roulator. Det gør skrækkeligt ondt når han støtte naturligvis, så det skal gøres på en hel special måde. Paul har ikke længere tanke for at lade sig udskrive. I morgen blir’ han overført til Herlev Hospital, igen.

Mickey og jeg sidder her i sofaen. Jeg har kun et’ tv nu så ingen sengehygge foreløbig . Den klods jeg har stående her er ikke bare til at flytte rundt med, for en lille en’ som jeg. Tak til Ove.