Vi har haft det så rart hjemme hos lillebror. I går aftes stod søster i køkkenet og lavede lækker kødgryde med spaghetti og hvidløgsflute til os. Faktisk gik hun til den i køkkenet i al den tid vi var der. I morges bagte hun morgenboller til os. I dag gav vi den gas i haven, det jo ren terapi . Christians medarbejder Per var også i fuld sving med at klippe og save i flere af træerne og gav dem et spændende look. Søster lavede dejlige laksemadder til os, men lillebror var imellem tiden blevet dårlig og måtte lægge sig i nogle timer. Vi var meget bekymrede for ham og jeg er stadig.
Maya klarede det fint, trods varmen, men turen til Holbæk i går var meget hård for både mig og hende.
Per, bor også i Herlev og han var så dejlig at køre søster og jeg hjem da han klokken fem havde fri. Hjemme blev jeg mødt med et stort smil af min nabo Birgit, jeg havde været savnet sagde hun <3. Selvom jeg havde brugt mange timer på at ordne Christians terrasse gik jeg alligevel hjem i min egen have og fortsatte.
Maya og jeg er trætte så nu vil jeg slutte min Tirsdag af med et dejligt bad.
Ønsker jer alle sammen en skøn behagelig aften og nat, kærlige hilsner fra mig.
Foto af Christian, min afdøde storebror Johnny <3 mig og lillebror Torben <3 Fra dengang vi boede i Tyrens Kvt. Lundegården Ballerup