,
Du har efterladt et stort tomrum som gør mig så alene Ingen vil nogensinde kunne udfylde det. Kun du kunne give mig den omsorg, accept og forståelse som jeg fik hver eneste dag. Det vidste du godt og derfor grædende undskyldte du at måtte forlade mig. Min bedste ven, hvordan skal du mig kunne trøste nu jeg har brug for dig . Du hjalp mig igennem livet siden vi blot var 25 år, min hårde skilsmisse mine mislykkede voldsomme forhold. De mange års misbrug, var det dig som samlede mig op og sørgede for mine børn. Du kendte alt til mine ustabile personlighedsforstyrrelse, lod mig være når mine dæmoner overmanede mig for du vidste at de ville forsvinde igen. Jo du magtede mig. Jeg var her også for dig og du blev en del af min familie Din barndom og opvækst havde været med tæsk og svigt, det havde sat sine spor. Du ønskede min kærlighed, men den kunne jeg ikke give dig. ikke den slags kærlighed , men mit venskab for livet. Jeg blev giftekniv, hjalp dig med at finde din kvinde og nogen gange lykkedes det. Vi to brød os bare ikke om at der kom andre ind i hinandens liv.
Så mange oplevelser vi havde igennem vores tid, aldrig var det kedeligt.
Min kære bedste ven
Jeg tænker på dig i sorgen.
Det er altid svært at midte.
Kærlig hilsen
Birthe 🙏🥰
Du er bare så fantastisk et menneske Birthe af hjertet tak for dig og dine ord <3
Kære Helle.
Super skønne billeder, som viser kærligheden til hinanden. Man kan se i Poul’s øjne, hvor meget han holder af dig og hvor meget jeres samvær betød for hinanden.
Dejligt at se. 🌹🌹 Susanne ❤️
Tak min kære Susanne <3 Jo der var en masse venskabelig kærlighed imellem os, nok mere fra Pauls side 🙂 <3 <3 <3