To bedemænd, en rustvogn og Pauls kiste stod klar ved Hospice, ventende på os.  Den ene af bedemændene var Carsten, som hurtigt huskede mig fra bakketuren sammen med Paul.

Det hjalp utrolig meget for mig at min datter Helena og  Nikolaj  var hos mig, da jeg skulle tage afsked med Paul.                                                                                  Pauls  mund havde åbnet sig, så han var ikke så pæn som i går.                                Men jeg kyssede ham på panden og hviskede ” Vi ses.   

Sygeplejersken som  passede Pauls værelse  i dag, tog sig godt af os.                    Der var blevet tændt et lys for Paul nede i en af stuerne, en tradition som  blev brugt på hospice til ære for den døde.                                                                            Helena og jeg pustede lyset ud sammen. 

Vi blev budt på kaffe som vi nød i solen på en stor terrasse og  jeg blev kontaktet af flere fra personalet med stor omsorg og interesse for både Poul og jeg.              Paul havde  imponeret og underholdt flere med hans lange forklaringer, skøre humor og milde væsen.                                                                                                    Så de kendte også meget til vores historie.                                                                    Fik også en invitation til pårørende aften, så jeg kommer igen.

Vi tog alle Pauls ejendele med os da vi kørte .                                                        Tøjet blev afleveret i en røde kors container i Herlev. 

Bedemanden ringede og fortalte mig at Paul er medlem af folkekirken og derfor også får Præst og kor til bisættelsen. 

Jeg er så taknemmelig og  glad for alle jeres mange mange omsorgsfulde kærlige hilsner og at kunne se hvor stor interesse her er omkring Pauls sygdom og død.    Stort varmt tak <3                                                                                                             

                                                        Kærlige hilsner Helle