Måske vi ikke lignede hinanden så meget på det ydre, min lille mor og jeg.                      Hun bebrejdede mig ofte at jeg ikke var som hende, men jeg gjorde mit bedste.              Jeg respekterede min mor og så rigtig meget op til hende.                                                Det var ikke alle mine 6 søskende som besad den samme følelse.                                  Sidder med mine gamle billeder, for skal finde dem som skal være med i min bog.          Så dukker minderne op.                                                                                                  Vi var gode til at hygge os og snakkede i telefon flere gange dagligt, om morgenen ringede vi sammen for at fortælle hinanden om nattens drømme, som min mor så tyede via hendes drømmebog.  Det var altid spændende, for det fungerede for os.                    Jeg talte med min mor om ALT, hun var nærmest som en god veninde, dengang  jeg som 16 årig flyttede hjemmefra.                                                                                    Men nogen gange var hun der ikke.