Det tegnede ellers til at blive en dejlig dag, jeg var hos frisøren derefter til have mødet, hjemme og klippe roserne ned gå tur med Maya, derefter fik jeg hende i bad og vaskede badeværelset ned.                                                                                Jeg er glad for at jeg nåede at ordne så meget  for da jeg endelig gav mig selv lov til at ringe Paul op, havde han kun meget dårlige nyheder Paul har slet ikke nogen kræfter til at løfte sig selv op, og da det endelig lykkedes ham at komme på toilettet føltes det for ham som en gren der knækkede, Paul er sikker på at det var et ribben.                                                                                                                            Så mange smerter han har, en sygeplejerske kom og gav ham mere smertestillende og Paul blev spurgt om han ville indlægges.                                      Det er for tidligt mente han, Paul er chokeret over at det går så stærkt nu.                For lidt tid siden bad Paul om at blive røntgenfotograferet og det bliver han i morgen.                                                                                                                              Jeg har ikke ord for hvordan det berører mig indeni, synes lige at jeg  klarede  det overraskende godt .                                                                                                    Hvad venter mig, kan jeg håndtere det.                                                                          Jeg vil være hos dig, til det sidste