Endelig lykkedes det mig at få mit hjem til at se pænt ud igen. Det at vide Ditte og Chiara ville komme til aftensmad var et godt spark bagi . Chiara var meget underholdende, en lille skuespillerinde hun er, så vi fik nogle gode grin. Deres besøg gjorde mig godt kan jeg mærke. Jeg tilberedte bøf, kartofler, grøntsager og bearnaise sauce, men det smagte mig ikke rigtig desværre. Men vi havde det dejligt og det var vigtigst. Maya og jeg har været nede på P pladsen og sagt farvel til pigerne, nu skal vi sidde her i sofaen med dynen og se min serie vikings på kanal See.
Det har undret mig, at jeg har taget 4 kg på i vægt, men så har jeg lige været inde og læse om min sovemedicin Quetiapin og her står der at medicinen giver vægtforøgelse. Så tarveligt når de på psykiatrisk godt ved at jeg kæmper med vægten og når de ovenikøbet valgte at give mig præparat Duloxetin mod depression ,fordi at man ikke tog på af dem. Så jeg er lidt sur. Desværre kan jeg ikke gøre noget ved det før på Mandag når jeg har møde sammen med min behandler Anette.
God Kristi himmelfarts aften <3