I dag har jeg atter været sammen med Ditte og Chiara, vi kørte til Ishøj strand. En virkelig dejlig oplevelse. Vejret var lige tilpas til at vi kunne sidde i sandet på et tæppe. En duft så herlig af sommer og strand. Der var tang et par meter ud i vandet, men ellers var vandet fint og blåt, ganske som himlen. Jeg havde medbragt min kaffe og lidt sødt. Chiara og jeg legede i vandkanten det elskede hun, våde sandede tæer. Paul elskede jo også stranden, tænkte om ikke han også var i nærheden. Efter nogle timer gik vi ned til ishuset og satte os i nærheden af en legeplads. I en dejlig blød sofa og spiste vores is, men mormor var naturligvis også ude og lege. Vi sluttede dagen af med et besøg på Mac. En Pragtfuld dag.
Maya og jeg har lige været ude på en aften tur, så nu vil jeg vande haven og finde min dyne frem. Kærlige hilsner Helle