Foto for 7 år siden.

Så træt jeg er,  må hellere skrive nu.                                                                                                                                                                                                                          Blev så dårlig da jeg skulle ud af døren, kvalme og ondt i maven.

Efter en lille tur sammen med Maya, cyklede jeg op til Paul.                                            Paul bliver godt smertebehandlet og  giver udtryk for at være nogenlunde okay.              Det betyder meget både for Paul og mig selv at jeg kan være hos ham, men lige nu synes jeg at være træt både fysisk og psykisk.                                                                  Havde ikke ventet at jeg skulle stå alene med omsorgen for Paul, men det er sådan det føles.                                                                                                                                  Heldigvis har Pauls to veninder Pernille og Else sagt at de godt vil være der for mig og Paul, det glæder mig meget.

Jeg havde risalamande og kirsebærsovs med til Paul, men er nu i tvivl om han får det spist.                                                                                                                                    Efter han havde fået frokost lånte jeg en kørestol så vi kunne komme ned og sidde i solen og Paul kunne ryge et par smøger.                                                                            Paul  tog min hånd og fortalte mig at han elskede mig meget højt og virkelig var taknemmelig for alt hvad jeg gør for ham.                                                                  Snart sad Paul og hang med hovedet af træthed så vi kørte tilbage på afdelingen igen.  Paul elsker kakao så han fik et glas før jeg gik, det var desværre ikke varmt men han  nød den.                                                                                                                                I morgen henter Pernille og jeg Pauls  egen kørestol  hjemme i hans lejlighed og i morgen kommer der også nogle købere til et spisebord som Paul gerne vil have solgt, så det bliver et være renderi.

Endelig havde dyrlægen  godkendt mere smertestillende til Maya så det hentede jeg på vejen hjem.                                                                                                                           Har ikke mere at give af mig selv i dag, tror  bare at jeg laver en kop kaffe og sætter mig ud i haven sammen med min elskede Maya.

Kærligst mig <3