Jeg blev glædeligt overrasket da jeg trådte ind på Pauls stue i dag, for Paul sad i en lænestol og spiste mad. Herligt. Jeg spurgte personalet om Paul måtte komme med mig ned og sidde i solen. Det blev vel mødt for det havde de drøftet i personale gruppen, så det var godt tænkt Helle. Jeg fandt Pauls Cigaretter frem fra skabet, det skulle nu være den første smøg i de fire dage som han har været indlagt. I forhallen stod der en rullestol og ventede på mig.
Hele tre cigaretter blev det til og en kop kaffe. Tror at vi var der i en times tid , men så havde Paul også ondt i sit siddesår og var godt træt. Jeg drak en sidste kop kaffe og efter ca. 3 timer cyklede jeg ned til Føtex. Ville sån’ ønske at jeg kunne få Paul barberet men det vil han ikke betale for. Havde jeg bare en maskine gjorde jeg det selv, måske at jeg er så heldig at de har en på afdelingen, nå men det finder jeg ud af i morgen. Ved at min søster og Pauls bror ville komme straks efter jeg var kørt. Paul har ellers ikke kontakt til sin bror eller resten af familien kun tante Lone.
Efter 2 dage har Dyrlægen stadig ikke reageret på at jeg mangler smertestillende til Maya så jeg ringede derned igen og fik lovning på at jeg nok skulle kunne købe noget i morgen. Maya har kun været på en meget lille tur i dag og det er svært når hun så gerne vil gå men hun haltede meget . Jeg vil koge ris og lave risalamande til Paul, han elsker det , desværre havde jeg ikke lavet nok i går. Har fået lavet lidt i haven, det var rart for den var virkelig forsømt og kaldte på mig.
Nu er det køkkenet som kalder, rigtig god aften til jer mine trofaste kære læsere <3