Min nat var elendig, i den korte søvn jeg fik var min hjerne stadig igang med at uploade foto, det er kikset.
Mickey kom også konstant og kradsede på sengen for at få mig op, han havde åbenbart dårlig mave og skidt på gulvet.
Kl 9 skulle jeg være hos Behandler Sander på Lænken.
Jeg har gang i alt for meget, sagde han.
Sander lyttede til min klagesang som altid vokser når jeg sidder over for ham.
Minutterne går hurtigt.
Mødtes med min veninde Lisa i Ballerup. Som altid gir’ hun mig ro, med hendes kærlige empatiske smukke væsen. Lisa kunne godt se at jeg var træt og ked af det. En hyggelig kop kaffe latte’ og et rundstykke med ost var perfekt, tak min skat.
Hjem til hundene, samle kræfter til at handle ind og ud at gå Natteravn…..Var så træt, ansigtet kogte.
I føtex skulle jeg have nogle penge tilbage for nogen varer, men da pigerne i tobakken gjorde stort ståhej ud af det, krøllede jeg kvitteringen sammen, sagde “Glem det” og forsvandt meget vred… MEGET VRED… Igennem butikken for at handle ind. Præstebro kirke afholder årets Julemarked og her tilbyder jeg hvert eneste år min hjælp med at bage kager.
Det gik temmelig hurtigt med at finde og proppe varerne i kundevognen. Jeg var rasende og totalt opgivende af træthed.
ALLE VAR DUMME OG INGEN FORSTOD MIG …….
Hjemme ringede jeg til føtex, stadig opkogt. Kan hente mine penge en af de nærmeste dage.
Det var svært at melde afbud til Natteravnene, sidste gang det var min vagt kom jeg heller ikke.
Ikke tilstrækkelig…
På et tidspunkt blir’ det nok…