Jeg havde lige lavet maden til Paul færdig og var klar til at cykle hjem til ham, da Jasmin ringede og fortalte at Paul skulle på hospitalet fordi at  det knækkede fra hans ryg da hjemmeplejen skulle lave en forflytning fra toilet til kørestolen.            Paul havde voldsomme store smerter.                                                                Ambulancen kom meget hurtigt.

Det tog mig ikke langt tid  at  finde akut modtagelse.                                                Paul lå i en hospitalsseng, var meget træt  og døsig efter alt den smertestillende han havde fået.                                                                                                                  Helena, Nikolaj og de to mindste kom også for at se til Paul.                                      Efter et par timer måtte de ta’ hjem med børnene.                                                        Sygeplejersken  som passede Paul kom og sagde at lægerne havde meget travlt og at hun derfor ikke kunne sige hvornår der ville komme en læge.                          Vi ventede svar på hvilken røntgenfotografering som Paul skulle ha’  og  hvilken videre behandling han kunne forvente men  indtil da skulle Paul være fastende.  Efter  tre timers venten,  aftalte jeg med sygeplejersken at jeg tog hjem og at de ville holde mig underrettet  men at jeg også var velkommen til selv at ringe.   

 Paul rakte armene ud for at holde om mig, men fik så mange smerter.                      Jeg elsker dig viskede han.     

Cyklede hjem og sidder nu klar ved telefonen.                                                          Inderst inde tror jeg slet ikke at Paul kommer hjem igen, men at næste stop vil være et ophold på Hospice . 

                                             Mange kærlige hilsner Helle