Min dag startede virkelig herligt, Maya stod med bagbenene nede på gulvet og den ene pote på sengen og så rigtig velfornøjet ud. Maya plejer aldrig at forlade sengen uden mor, så det gav mig en følelse af at hun endelig er i bedring. Dejligt at starte dagen med et smil. Jeg synes også at hun haltede mindre på bagbenene, efter fire gange laserterapi og massage har hun helt sikkert godt på vej. Næste behandling som Maya skal igennem er akupunktur. Det bliver en dyr omgang, men heldigvis har jeg en god forsikring til hende med udvidet sygeforsikring så her er hjælp at hente.
Min fantastiske cykel bragte mig op til Birkholm kirkegård hvor jeg besøgte mine kære.
Jeg var der i et par timer, det er sådan en god følelse at gå derfra når der er fint og jeg har fået fortalt mor hvordan livet går. I år vil jeg sørge for at graven bliver dækket af gran ved juletid, det har jeg altid ønsket men ikke haft råd til. Jeg var også en lille tur forbi min storebror Johnny og sluttede af hos Paul.
Satte en lille kurv med gule og grønne planter / blomster Men nu har jeg købt roser som jeg cykler op med på lørdag, havde lovet Paul røde roser. Ditte vil gerne hjælpe mig med at finde en stor natur sten så skal jeg bare finde bokstaver på nettet.
I morgen formiddag skal jeg til tandlægen og Maya til dyrlægen kvart i 3. Hun skal have flere vacciner så hun kan komme på en enkelt overnatning på Hørsholm hundeferie.
Jeg havde flere planer for i dag, men så opgav jeg efter at have handlet ind i Føtex og hentet ny medicin til Maya.
Kan dufte min kylling så nu er det tid til morgenmad, frokost og aftensmad .
Så til alle jer skønne mennesker, fortsat dejlig aften.