Mormors lille pige havde en hård nat, flere gange græd hun fordi at hun savnede sin mor. Chiara var utrøstelig. Nu har hun også kun sovet hos mig tre gange uden at Ditte mor også har været her og det er længe siden sidst. Men klokken 07 i morges vågnede hun glad så det gjorde mormor også. Chiara er mit ottende barnebarn ud af ni så måske er det derfor at jeg er blevet lidt tålmodigere med årene. Ditte mor hentede hende allerede kl. 10 så jeg kunne hvile mig et par timer. Psykisk har jeg det også meget bedre nu, men der skal stadig arbejdes hårdt. Tirsdag skal jeg afsted igen til Psykiatrien.
Paul aflyste vores aftale i dag, for han havde det så dårligt at han bare ville være sig selv. Jeg fik i stedet en lang tur alene nede i byen og det var rart. Maya og jeg har været på en lille tur i eftermiddags.
I morgen skal jeg være sammen med mine døtre, deres børn og min svigersøn, med mig bringer jeg alle ingredienserne til koteletter i fad. Så ser vi om Paul får lyst til at vi kører ned med noget mad til ham også.
Aftenen er forbi for lille Helle og Maya, mørket er faldet over os så vi takker af for i dag.
Godnat fra os <3