Søster og jeg mødtes hos Paul, søster skulle hjælpe ham med at udfylde livstestamente.                                                                                                                    Surrealistisk, han sad jo lige der ved siden af mig.                                                            Det føltes så forkert.                                                                                                            35 år af mit liv,  Paul vil efterlade et tomrum i mit hjerte og hver eneste dag i resten af min tid vil Paul være savnet. Han er der jo altid for mig.

Der kom besøg af Palliativt Team, læge og sygeplejerske som jeg havde mødt to gange tidligere.                                                                                                                              Vi snakkede om Pauls smerter og hvordan hans dagligdag var gået siden sidst.              De forøger hans smertestillende  medicin.                                                                          Paul sagde ja til Hospice når den tid kommer og det er jeg meget glad for.

Jeg fik ordnet lidt i Pauls køkken og så tog vi tre ned til Bymidten,  handlede ind sammen og sluttede af med en burger i det lille ny spisested.

Hjemme ventede min Maya, jeg havde helt dårlig samvittighed for hun havde været alene i  ca.4 timer.                                                                                                              Vi gik en lille tur og nu sidder vi her sammen i sofaen.

Nu vil jeg slutte af med en kærlig hilsen til jer alle, med ønsket om at i aldrig glemmer kærligheden til mennesket, dyrene og alt levende.

Kærligst Helle