Mit hjerte er knust, jeg vil for altid mangle den bid
det blir’ aldrig helt igen, den findes ikke ikke den tid
sår kan hele men et plaster kan ikke alt
når en kniv blir stukket ind og der drysses godt med salt

Dagen i morgen, hvilken vej vil den føre mig hen
tanken er ubeskrivelig, solen står op med den
alle bånd kan klippes over, min sidste navlesnor
titlen er bevaret, en skør uduelig mor.

Digt af Helle Marianne dyrholm