Der forventes meget af mig, ofte  forstår jeg ikke hvorfor at det er sån’.                        Synes selv at jeg står på spring når nogen kalder….” Jamen jeg er da lige her ” Uuuuuu UHHHHH ???                                                                                                                      Men når så det er mig som har ondt og har bryg for ro, er jeg urimelig og skal ta mig sammen…..Være klar parat være synlig til rådighed og brugbar.                                        For pokker jeg er vokset op med ALTID at skulle være der når det var ønsket imod min vilje, nu er jeg voksen så lad mig dog leve uden dårlig samvittighed over at jeg vil ta’ vare på mig selv.                                                                                                                  Hvis det var en historie, hvad tror i så selv at den slutter med.                                          Havde slet ikke lyst til at skrive i aften.