Så kold en dag. Maya har fået en varm trøje på. Der lå sne på søen i Elverparken, det var virkelig smukt, helt hvidt. Hjemme hos Helena fik jeg serveret varm kakao med flødeskum og nybagte forskellige småkager. De hyggede mig om mig og det var dejligt. Vi tog sammen over på kirkegården, så hjalp de unge og Annabell mig med at ordne haven hos mor, far, Tiny og Mickey. Der blev så fint. Mor må have været tosset på mig over at jeg ikke passer det bedre. Vi tændte lys.
Bagefter gik vi en tur over hos min storebror Johnny og satte lys, der var så fint , Johnnys lille familie besøger ham næsten hver eneste dag <3 Savnet af ham er stadig meget stort. Jeg er glad for at børnene var sammen med mig, det var virkelig dejligt <3
Det var mørkt før jeg nåede hjem til min lille skat, men heldigvis havde jeg både husket tænde for lys og musik til hende.
Jeg fik en besked fra min læge i går, at min livmoderhalsprøve viste normale celler men at jeg havde en høj risiko human papillomavirus type 18 og at det derfor anbefaledes at jeg får taget en ny prøve om et år. HPV 18 kan udvikle cancer over få år og er skyld i 70% af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Et år er lang tid. Vi vil hoppe ind under dynen og se lidt fjernsyn, i morgen eftermiddag får jeg besøg af min veninde Bettina, vi har ikke set noget til hinanden i rigtig meget lang tid. Ønsker jer alle en skøn dejlig “Varm” aften.
Kærligst Helle