Hvis viljen er stærk kan jeg godt få udrettet noget. Er kommet langt med min julestue, det krævede bare mange pauser. Tvillingerne som næsten er mine naboer havde spurgt deres mor om hvorfor “Helle” ikke havde pyntet op endnu, så nu har jeg også sat den farvede lyskæde omkring “Mit plankeværk” og sat nisser og Elsdyr på græsset. De to dejlige piger skal naturligvis ikke snydes i år. Skulede ind til naboen da jeg satte lyskæden op, var forberedt hvis hun skulle komme ud og sige noget. Jeg tier bare stille fortæller hende at jeg filmer og det gør jeg så også. Det er min plan. Ingen ro i mit hoved, selv om jeg i formiddags tog en halv sovepille. Den sidste pæl i min jord blev hevet op af overboen. Maya og jeg har været i vaskekælderen et par gange og ude på vores ture. Er nu ved at lave havregryns kager, har mange kagedåser som skal fyldes op. Af hjertet tak for alle jeres omsorgsfulde kommentarer også om gode råd, de viser mig at jeg ikke står alene.
Kærligst Helle