Helena sad hos Paul da jeg kom. Hun fortalte at han havde havde spurgt hende hvor han var. Efter en times tid var Paul nød til at få hjælp af personalet da han havde haft et uheld. En læge kom for at informere om Pauls videre forløb. Scanningen havde ikke vist yderligere brud på knoglerne men en meget voldsom spredning af kræften som er blevet betydelig mere aggressiv. Kræften har også forårsaget Pauls hukommelse . Jeg følte ikke at det var nogen god lægesamtale, Paul kunne slet ikke huske, men kom med usammenhængende forkerte oplysninger som jeg følte var grænseoverskridende at rette på, imens vi stod ved Paul. Paul sagde endnu engang ja til Hospice så det ville lægen følge op på. Personalet mente at Paul var meget træt så vi tog hjem kort derefter, selv om han gerne så at vi blev. Min skønne svigerinde Marianne sørger for at han ikke mangler noget det dejligt at vide. Jeg skyndte mig at cykle hjem for Ditte og Chiara stod herhjemme og ventede på mig. Chiara og mormor var ude og lege på den store græsplæne sammen med tvillingerne. Det er første gang at hun selv har kunnet rende rundt derude, dejligt at hun er blevet så stor.
Jeg lavede mad til os, ikke noget særligt men lasagnette som ikke var noget hit for mig og en portion risalamande med kirsebærsovs . Maya og jeg fulgte vores kære ned til bilen. Godnat og sov dejligt <3