Sikken en fest jeg har haft.

Skulle afsted til første samtale hos ny Psykiater Ejner i dag. Kunne ikke rigtig samle mig om rejseplanen, hjernen ville ikke huske tiderne, ruten  og ej heller vejen. Vildt.

Da jeg skulle til at hoppe op på min cykel kom en ” God ven gående. Det vil sige ,” At han var min ven intil der var sladder om os  i gården.

Han ignorerede mig og det er stor slemt at blive. Jeg æder det råt og blir pisse ked af det.

DA jeg endelig nåede op på tredje etage og ringede på døren, åbnede en herre og spurgte overrasket om jeg havde en tid

” JA svarede jeg gik ind og satte mig, men meget hurtigt kaldte han mig ind..” Tag bare plads tror jeg at Ejner sagde alt imens han lagde et stykke papr ned på bordet foran mig.

-” Du havde en tid i går, sagde han lettere irriteret.-” Jeg ventede dig  og vi har sendt to sms om påmindelse.

På papiret satte han en streg og en ring omkring aftalen igår. Jeg Havde forstået det. Men i min kalender stod der i dag den 10 Oktober.

Nøjjj hvor det føltes grimt, lille Helle stortudende.

-“Du kan få en tid den 4 november sagde den venlige Psykiater og gav mig et nyt papir med  en streg og en ring omkring datoen og så var det farvel. Ned af de tre etager. SLASK !  Det gjorde ondt.

Jeg havde glemt min cykel nede ved busstoppestedet, så nåede kun lige hjem og vende.

Nede i byen mødte jeg to dejlige kvinder, som lyttede og trøstede, jeg fik et stort varmt kram af Birgit som kender mig helt tilbage fra vores yngre dage. Det var også hvad jeg havde brug for.