En ubeskrivelig dag, lidt syrealistisk

Familie og venner var med mig på Hovedbanegården hvor vi drak kaffe og tog afsked.

Nøjj hvor var det bevægende, rigtig mange tårer. Lille Ditte skrev en sms da jeg sad i toget, at hun var stolt af mig

Efter 2 timer stod jeg på Ringgården og fik en god velkomst. En af beboerne viste mig rundt, jeg skulle bo i samme hus som ham.

Sådan var det, at når en flyttede ind i det hus man boede i var det en af beboerne derfra som  meldte sig frivilligt .

Jeg pakkede ud og der var skrækkelig meget, der tænkt på alt, lige fra synåle til stereo anlæg.

Ingen anden beboer havde nogensinde medbragt så meget som jeg.

Kl 18 ringede mad klokken

Det var så overdådigt, min første menu var stegt flæsk med kartofler og persillesovs

Jeg følte at det var den rigtige beslutning at komme hertil og var slet ikke i tvivl om at det ville blive hårdt

Jeg fik så mange hilsner på facebook, venner som støttede mig hele vejen og fulgte min rejse.

Mit drikkeri fortsatte.

Pizza budet kom 2 gange dagligt med vin til mig

Jeg vidste godt at jeg havde 3 muligheder

Jeg kunne drikke mig selv ihjel, hvilket jeg var på vej til,

jeg kunne begå selvmord hvilket jeg havde forsøgt på rigtig mange gange

Eller at jeg kunne ta “En kold tyrker

Da jeg kom på lænken havde jeg fået en “Resolid” Mod uro, angst, tømmermænd

Men da jeg ikke kom der mere kunne jeg ikke få det, og min læge ville ikke udlevere sådan medicin.

I 4 dage lå jeg og rystede, havde hjertebanken og troede at jeg skulle dø

Tror at alle havde opgivet mig, for jeg hørte ikke fra nogen.

En dag ringede jeg ned til kagshuset og sagde at nu var jeg klar til at komme videre..

Vi startede et langt forløb med samtaler flere gange ugentlig

Min behandler Anita sagde at nu var det tid til at blive voksen.

Jeg skulle ta ansvar for mit liv, og ikke være hjælpeløs, opgivende og lade andre redde mig hver gang jeg faldt ned..

Det var en hård proces

Fra jeg sad der den 7 september stadig fuldesyge, til Kagshuset mente at jeg var klar til at flytte ind på Ringgården den 3 november.

Jeg husker ikke datoen hvor jeg første gang tog til Fyns land Middelfart sammen med min Behandler fra Kagshuset Anita.

Jeg var overflyttet til kagshuset fordi at jeg skulle gøres egnet til at komme afsted, så jeg måtte tage afsked med min kære Gertie som jeg holdt så meget af.

Den første behandler jeg gik hos mente at jeg var psykotisk, glemmer det aldrig..

Kommunen troede aldrig at jeg ville blive klar til at komme afsted.

Året var 2014

Vi kørte i bil, Anita hentede mig hjemme.

Det var en smuk dag og et meget smukt sted.

Jeg blev vist rundt og fik set mit kommende værelse og hilst på nogle beboere

fik en masse informationer og jeg havde naturligvis bagt kage og lavet madpakker til Anita og jeg..

Det var første gang de havde oplevet at nogen ligefrem havde taget hjemmebag med.

Det var sådan nogle blandede følelser jeg havde da vi tog afsted.

Jeg havde lige adopteret en lille sød Chihuahua fra dyreinternatet. Mickey han var 7 år

og han var ikke helt nem og jeg skulle have ham passet hos min lillebror hvilket blev et mega stort problem senere..

På vejen hjem fra Ringgården fortaldte Anita mig at “Det var meget normalt at nogen tog  en sidste “Druktur” Inden opholdet på på Ringgården som varer 3 måneder.

“Det skulle hun nok ikke havde sagt, for oppe i mit hoved var jeg allerede på vej til købmanden og købe en flaske, bare en lille en kunne jo ingen skade gøre tænkte jeg

Jeg mener at jeg skulle flytte ind i løbet af en uge..

Så startede festen og den fortsatte og fortsatte så dagen hvor jeg skulle flytte ind måtte jeg aflyse fordi jeg var fuld.

Det er kun i enkelte tilfælde at en beboer får lov at møde op beruset men sådan en aftale gjalt ikke mig..

Jeg fik en ny dato en uges tid senere

Men jeg var så beruset og ulykkelig at jeg ikke så anden udvej end at ta mit liv

Jeg havde ingen grund til at kæmpe, havde mistet børn, børnebørn og næsten også mine veninder.

Jeg havde besøg af min præst som også havde hjulpet mig med at komme til afrusning på hospitalet, men hvor jeg efterfølgende gik hjem og drak videre

Jeg ved godt at jeg var tæt på at dø, min krop var ved at være færdig.

En aften hvor jeg var temmelig fuld kørte min søster og svigerinde på kas Ballerup lukkede afd.

De ville forsøge at få mig ædru så jeg kunne komme afsted til Ringgården

Jeg var syg af tømmermænd da jeg vågnede næste dag.

jeg tryglede alle som jeg kendte om at smugle noget alkohol ind til mig..

Alle sagde nej, lige undtaget Søren ham kendte jeg fra Lænken.

Først blev han krop visiteret og måtte aflevere de to pap vine han havde med.

Jeg var fortvivlet og rasende..

Men så kom jeg i tanke om at jeg havde fået et vindue åbnet på klem fordi  at hende jeg lå sammen med lugtede så skrækkeligt.

Søren fik udleveret vinen da han gik og som aftalt gik han rundt om bygningen over hæk og græsplæne og uset lagde han vinen til mig..

Nøjjj hvor jeg var taknemmelig.

Drak det meget hurtigt i smug, der kunne komme eftersyn hvert øjeblik,, så jeg farede rundt omkring , skiftevis drak og gemte til der ikke var mere….

Det endte med at jeg lavede så meget ballade at jeg fik lov til at forlade stedet.

Jeg havde ingen penge

Spurgte fremmede om penge til bus, skulle både have noget at drikke og til at komme hjem

Jeg kan ikke lige huske om det var dengang jeg fik 500 kr af en fremmed mand inde på et værtshus tæt ved Kas ballerup.

Det var så vildt at få fra en fremmed. Han sagde at han kunne se at jeg havde det svært.

Min familie forsøgte at holde mig fra sprutten

Men jeg var langt fra ædru den dag vi kørte afsted , min storebror hans kone min søster og min niece

Vi havde alle mine ting med.

Jeg blev bedt om at puste for at tjekke min promille, enhver kunne se at jeg at jeg var hamrende fuld.

For jeg havde drukket i smug på vejen, jo det lykkedes mig for jeg var så syg af tømmermænd.

De ville ikke lade mig flytte ind fordi jeg havde en promille der var for høj

Men mine ting måtte godt blive stående til jeg ædru kunne flytte ind.

Min familie var rasende, og meget skuffet over mig…