Verden derude

Lørdag min
har været fin.

Da klokken var to
jeg valgt at tro.

At starte dagen var på tide
men hvordan ville den skride.

Ønskede kun at blive inde
i læ for regn og kolde vinde.

Dynen skreg:
-“kom ned til mig.

Den ville varme min krop
og bad mig: ikke stå op.

News kører på mit tv
om Corona og hvad der vil ske.

Oprydningen er igang
overalt synges klagesang.

En verden som sidder “i løn”
Ganske som Maria sad med sin søn.

Så hellere betragte regnen på min rude
imens der snakkes om verden derude.

Fædre

Fædre
Jeg hader jer fordi at i kan leve i denne verden
uden vores børn
Jeg hader jer fordi at i svigter dem
når behovet for jer, for dem er så stort
Men jeg elsker jer trods alt alligevel
fordi at i gav mig mine børn

Dine hænder
Jeg lagde hele mit liv i dine hænder
skøn jeg ikke kendte hver finger på din hånd
men jeg kendte dens kraft og smerten, den kunne gi
Alt dette jeg helst glemmer og kun ønsker at fornemme
dine kærtegn

Din himmel
Hvis, som i himlen, en evighed af fred
Var jeg en engel og på dig sad
så var det ej tilfældigt, fordi
du gav mig din himmel , satte mig fri

Digt af Helle Marianne Dyrholm

Risengrød

Her er stille, kun boblerne fra risengrød og Mickeys snorken kan høres.
Når jeg sidder her i sengen, falder blikket ud i haven hvor det store grønne piletræ snart dækker det meste af vinduet, den pisker mod ruden, det er hyggeligt og giver mig en skøn udsigt.
Jeg har sovet det meste af dagen, manglede lysten til at sige godmorgen.
følelsen i kroppen er velkendt, hjemvendt.
Jeg må ud og røre i grøden så den ikke brænder på…………………
………………………………… Nåede at redde min grød, den sad fast i bunden, det ville være ærgerligt “HVIS DEN BLEV ØDELAGT,” “FORDI JEG GLEMTE DEN,” OG DERFOR KASTEDE DEN I SKRALDESPANDEN”…

 Digt af Helle Marianne dyrholm