En ubeskrivelig dag, lidt surrealistisk, familie og venner var med mig på Hovedbanegården hvor vi drak kaffe og tog afsked.
Nøjj hvor var det bevægende, rigtig mange tårer. Lille Ditte skrev en sms da jeg sad i toget, at hun var stolt af mig
Efter 2 timer stod jeg på Ringgården og fik en god velkomst. En af beboerne viste mig rundt, jeg skulle bo i samme hus som ham.
Sådan var det, at når en flyttede ind i det hus man boede i var det en af beboerne derfra som  meldte sig frivilligt .
Jeg pakkede ud og der var skrækkelig meget, der tænkt på alt, lige fra sy nåle til  stereo anlæg.
Ingen anden beboer havde nogensinde medbragt så meget som jeg.
Kl 18 ringede mad klokken
Det var så overdådigt, min første menu var stegt flæsk med kartofler og persillesovs
Jeg følte at det var den rigtige beslutning at komme hertil og var slet ikke i tvivl om at det ville blive hård
Jeg fik så mange hilsner på facebook, venner som støttede mig hele vejen og fulgte min rejse.

Mit drikkeri fortsatte.
Pizza budet kom 2 gange dagligt med vin til mig.    Vidste godt at jeg havde 3 muligheder,
Kunne drikke mig selv ihjel, hvilket jeg var på vej til,  eller kunne begå selvmord hvilket jeg havde forsøgt på rigtig mange gange, eller at jeg kunne ta “En kold tyrker.
Da jeg kom på lænken havde jeg fået en “Resolid” Mod uro, angst, tømmermænd
Men da jeg ikke kom der mere kunne jeg ikke få det, og min læge ville ikke udlevere sådan medicin.
I . 4 dage lå jeg og rystede, havde hjertebanken og troede at jeg skulle dø.
Troede at alle havde opgivet mig, for jeg hørte ikke fra nogen.
Dagen kom hvor jeg ringede ned til  misbrugs centret kagshuset og sagde at nu var jeg klar til at komme videre..                                                                     Jeg startede i et langt forløb med samtaler flere gange ugentlig.
Min behandler Anita sagde at nu var det tid til at blive voksen.
Jeg skulle ta ansvar for mit liv, og ikke være hjælpeløs, opgivende og lade andre redde mig hver gang jeg faldt ned..
Det blev en hård lang proces , fra jeg sad der den 7 september stadig fuldesyge, til  dagen hvor “Kagshuset mente at jeg var klar til at flytte ind på Ringgården den 3 november 2014.

Om nu

På foto min fantastiske Sognepræst Dorte Østergaard Christiansen ❤️❤️❤️Min engel❤️❤️❤️

🙏🙏🙏🙏🙏🙏🙏🙏🙏
Jeg husker ikke  datoen hvor jeg første gang tog til Fyns land Middelfart sammen med min Behandler Anita fra Kagshuset .

Jeg var overflyttet til kagshuset fordi at jeg skulle gøres egnet til at komme afsted, så jeg måtte tage afsked med min kære behandlet Gertie som jeg holdt så meget af.
Gertie havde taget mig flot under mine vinger

fra 2010.

Den første behandler jeg gik hos på “ Kagshuset mente at jeg var psykotisk, det glemmer jeg aldrig..                                          Godt nok var jeg meget medtaget af min Borderline.
Men alligevel.
Det var hendes ord om mig til Anita som overtog mig som behandler .
Kommunen troede aldrig at jeg ville blive klar til at komme afsted.
Året var 2014

Vi kørte i bil, Anita havde hentet mig hjemme.
Det var en smuk dag og et meget smukt sted.
Jeg blev vist rundt og fik set mit kommende værelse og hilst på nogle beboere.
Fik en masse informationer og jeg havde naturligvis bagt kage og lavet madpakker til Anita og jeg..
Det var også første gang de havde oplevet at nogen ligefrem havde taget hjemmebag med.
Det var sådan nogle blandede følelser jeg havde da vi tog afsted.

Jeg havde lige adopteret en lille sød langhåret Chihuahua fra dyreinternatet.
Mickey var 7 år og han var ikke helt nem og jeg skulle have ham passet hos min lillebror hvilket blev et mega stort problem senere..                                                 På vejen hjem fra Ringgården fortalte Anita mig at “Det var meget normalt at nogen tog  en sidste “Druktur” Inden opholdet på på Ringgården som varede 3 måneder.
Det skulle hun nok ikke havde sagt, for oppe i mit hoved var jeg allerede på vej til købmanden og købe en flaske, bare en lille en kunne jo ingen skade gøre tænkte jeg
Jeg mener at jeg skulle flytte ind i løbet af en uge..                                                                     Men så startede festen og den fortsatte og fortsatte så dagen hvor jeg skulle flytte ind måtte jeg aflyse fordi jeg var fuld.
Det er kun i særlige tilfælde at en beboer får lov at møde op beruset men sådan en aftale gjalt ikke mig.
Jeg fik en ny dato en uges tid senere.
Men jeg var så beruset og ulykkelig følte ikke at Jeg havde nogen grund til at kæmpe, havde mistet to af mine børn, børnebørn og næsten også mine veninder.
Jeg havde besøg af min præst som også havde hjulpet mig med at komme til afrusning på hospitalet, men hvor jeg efterfølgende gik hjem og drak videre.
Jeg ved godt at jeg var tæt på at dø, min krop var ved at være færdig.

En aften hvor jeg var temmelig fuld kørte min søster og svigerinde på kas Ballerups lukkede afdeling og fik mig indlagt.
De ville forsøge at få mig ædru så jeg kunne komme afsted til Ringgården.

Jeg var syg af  abstinenser, da jeg vågnede næste dag.
Jeg tryglede alle som jeg kendte om at komme og smugle noget alkohol ind til mig..                            Men ingen ville hjælpe.
Alkohol var det eneste der kunne  dulme mine abstinenser.

Men mig Søren  som jeg kendte fra Lænken kom mig til undsætning.

Først blev han krop visiteret og måtte aflevere de to pap vine han havde med.

Jeg var fortvivlet og rasende..

Men så kom jeg i tanke om at jeg havde fået et vindue åbnet på klem fordi  at hende jeg lå sammen med lugtede så skrækkeligt.

Søren fik udleveret vinen da han gik og som aftalt gik han rundt om bygningen over hæk og græsplæne og uset lagde han vinen til mig..

Nøjjj hvor jeg var taknemmelig.

Drak det meget hurtigt i smug, der kunne komme eftersyn hvert øjeblik,, så jeg farede rundt omkring , skiftevis drak og gemte til der ikke var mere….

Det endte med at jeg lavede så meget ballade at jeg fik lov til at forlade stedet.

Jeg havde ingen penge

Spurgte fremmede om penge til bus, skulle både have noget at drikke og til at komme hjem

Jeg kan ikke lige huske om det var dengang jeg fik 500 kr af en fremmed mand inde på et værtshus tæt ved Kas ballerup.

Det var så vildt at få fra en fremmed. Han sagde at han kunne se at jeg havde det svært.

Min familie forsøgte at holde mig fra sprutten

Men jeg var langt fra ædru den dag vi kørte afsted , min storebror hans kone min søster og min niece

Vi havde alle mine ting med.

Jeg blev bedt om at puste for at tjekke min promille, enhver kunne se at jeg at jeg var hamrende fuld.

For jeg havde drukket i smug på vejen, jo det lykkedes mig for jeg var så syg af tømmermænd.

De ville ikke lade mig flytte ind fordi jeg havde en promille der var for høj

Men mine ting måtte godt blive stående til jeg ædru kunne flytte ind.

Min familie var naturligvis rasende, og meget skuffet over mig…