Fotograf : Carolina ❤️

                &

Fotograf : Henning Schjødt Petersen 🌹

Den sidste uges tid har jeg tilbragt sammen med mine to piger Ditte og Chiara.
Efter overnatningen havde vi en skøn dag i Hjortespring badet og et par af dagene var vi ude og spise.
Onsdag kommer Chiara på overnatning, hvis hun altså ikke hellere vil blive hjemme hos Ditte mor ❤️
Chiara er startet til springgymnastik ligesom mine piger gjorde da Ditte var 6 – og Helena næsten 8.
Det var på konkurrence plan.
Jeg glæder mig til den dag der må sidde familie og overvære en time.
I dag holder jeg lige en pause fra mit livs historie,
det var noget af et arbejde jeg gik igang med igår.
Jeg bruger meget tid på at få lagt tarotkort, læser horoskop hver dag og skriver sammen med  forskellige clairvoyanter.
Det kan godt være hårdt for det jo ikke alt hvad jeg spørger om, at  jeg modtager det svar jeg helst vil ha’.
Jeg skal da lige love for at de er dygtige.
Det er ingen hemmelighed at mine tanker og følelser
Handler om mit tidligere kærlighedsforhold.
Er inde i en periode som trækker tårer og hvor jeg føler et stort savn.
Lytter til vores melodier,  vi havde nogle stykker og det jo som at hælde salt i såret.
SELVPINERI !
Der er gået 3 måneder nu siden vi var sammen og  alting var smukt og godt.

Derfor søger jeg svar hos medierne.
Nogen er mere positive end andre og de kan forskelligt.
Jeg føler bare at  det er svært at komme videre med en anden mand for selv om mulighederne er der,  trækker jeg mig  før at have mødt dem og givet det en eventuel chance.
Desværre handler det for de fleste mænd ofte om sex og allerede der er det no go.
Først får jeg lige en historie om hvor lækker jeg er og mine øjne som ligner diamanter og glimter som stjerner i måneskin og straks derefter får jeg tilsendt et eller flere billeder af deres diller.
Det er no go !!!
OMG !
Og de kan slet ikke forstå hvorfor jeg er single og har boet alene siden jeg gik fra pigernes far i 1992.
Min mor sagde altid at jeg bare skulle finde en som ligner ham som jeg sukker efter.

Jeg er 100 % romantiker.
Nå men jeg sidder i stuen og sorteret billeder fra mine albums.
Det så hyggeligt med alle de gamle billeder, lige bortset fra igår, det var hårdt.
Men nu vil jeg ønske jer alle, mine dejlige trofaste læsere en fortsat god Mandag aften.

               kærligst Helle.  ♥️

Min søn var stærk,  men for pokker hvor var det dog svært at se ham med så voldsomme smerter og ikke kunne hjælpe ham.
Efter at  Jimmy endelig kom ud af respiratoren var han så ødelagt i halsen at han i lang tid efter ingen stemme havde
Det var ganske forfærdeligt.
Jeg var hos ham fra han vågnede til det blev sent.
Lyden fra maskinerne  der holdt ham i live , kan jeg i dag stadig høre .
Hvor har jeg dog været bange for at miste ham og er det stadig den dag i dag.
Når jeg ser ham blive blå i hovedet fordi han anstrenger sig, eller bare binder snørebånd så ringer alarmklokkerne..

Jeg skulle altid holde øje med om der pludselig  kom en tydelig åre på hans hals for så var Jimmy igen blevet dårlig.
Når hjertet stoppede med at  fungere blev Jimmys krop altid fyldt med væske og da fik han vanddrivende indtil han fik ny indkaldelse.

Her er lillesøster Ditte med på hospitals besøg for at besøge Storebror, jeg kan ikke lige huske hvem der passede hende, men det var familien.

Fætter Rasmus, som vi mistede allerede da han var 23 og kusine Susan  de var også på besøg.
Ja og rigtig mange andre så det var jeg meget taknemmelig for.
Pigernes far  Tom vil jeg kalde ham, havde nægtet at Jimmys far måtte have kontakt .
Det må være et kapitel for sig, for hans far led meget over at blive nægtet samkvem.

Jeg springer en del i min beretning.
På dette tidspunkt i vores liv  er min datter Helena Maria født og hun er ca. 2 år.
Vi har også fået lillesøster Ditte Lee som er på vej til at være 1 år.

Vi stak af fra Tom imens vi  kort boede i Lundegården, Jimmy Helena og Ditte som lå i min mave hvilket Tom nægtede var hans barn.

Vi var flyttet dertil fra rækkehuset, Jimmy, Helena  Tom og jeg.

For Tom ønskede at vi skulle give vores forhold  en chance mere hvor han ville opføre sig ordentligt og skære ned på øl efter arbejde eller at gå over til sodavand.

Der var så smukt i Lundegården, vi havde fået en 5 værelses rækkehus i Gedens kvt med udsigt til skoven når døren var åben.
Tom byggede legehus og jeg malede det.

I Herlev havde
Min familie  fået nok af Tom men jeg elskede ham højt.
Når han var mig nær følte jeg mig så draget.
Tom var en alle kunne li, hjælpsom over for alle sjov og festlig, Bodegaens bedste stamkunde eller Brygger laugets.
Både Jimmy og jeg var dernede for at hente ham.

Han var ekstrem voldelig i de 4 år vi var sammen.
Jimmy kunne ikke klare at se mere så han sagde at hvis vi ikke flyttede fra ham, ville han flytte hjemmefra.
Da lå Ditte i maven og Helena var 1 år.
Tom var sikker på at jeg havde andre mænd imens han var på arbejde.
Efter fyraften stod han sammen med flere af hans kollegaer  fra plastik fabrikken Papyrotex og drak ved den nærliggende tank Kaj Dige Back tanken og han kom først hjem når det var blevet mørkt.
Jeg var altid bange for vidste godt hvad det betød når han ikke kom hjem lige fra arbejde.
Jeg  har nok prøvet det meste, et forsøg Tom gjorde var at kvæle mig i et viskestykke,han hældte vand i vores lædersofa og tvang mit hoved derned så jeg ikke kunne trække vejret.
Jeg blev revet i håret hele vejen ned af vores lange gang.
Fik vores seng ned over mig og uadskillelige mange tæv med knyttet næve og flad hånd.
En gang ringede Tom og klikkede med en pistol i røret og der ringede jeg efter politiet.
Jeg glemmer aldrig en eftermiddag hvor Tom lå og sov, jeg lagde mig ved siden af og legede med Helena.
Jeg grinte og sagde at han skulle se hvad hun lavede.
Så rejste han sig lidt op og gav mig en ordentlig  Skalle og lagde sig ned igen.
Det holdt ham heller ikke tilbage at slå når jeg havde Helena på armen.
Altid med undskyldninger dagen derpå om at han aldrig ville slå mig mere.
Jeg elskede at klæde mig frækt på, at gøre mig lækker til ham, men enten var han fuld og sov eller også ville han hellere se noget i tv.
Jeg var dybt ulykkelig og følte mig grim usexet fed og ikke spor kvinde.
Jeg vil senere fortælle hvordan vi mødtes.
Det her blev vist noget rod men jeg er træt og har næsten brugt 2 timer.
Fortsættes. …..,

Håber i drømmer smukke drømme ♥️♥️♥️

Der går kun et års tid før min søn  atter er blevet så dårlig at han må gennemgå endnu en stor operation.
stadig med store chancer for at  Jimmy  måske ikke klarer operationen.

Jimmy var stærkere end lægerne og alle vi andre havde troet  og min tro på at Gud og at han passede på ham voksede stødt.

Det var altid nogle et fantastisk team af personale som overvågede Jimmy døgnet rundt og jeg følte mig så tryg.

Her sidder hjertekirurg Dr. Lauridsen som opererede Jimmy.
Jeg er der 20 år og stadig gift med min mand, men ægteskabet hænger i en tynd tråd.
Min mand er  blevet meget voldelig, jaloux og begyndt at ryge meget hash med naboen .
Vi begge drikker og det bliver kun oftere med tiden.
På et tidspunkt får jeg det psykisk dårligt, fordi min mand som i de første år var utrolig kærlig og omsorgsfuld , blev meget ondskabsfuld og brugte psykisk terror
Han tog ikke hensyn til om min søn overværede de mange voldeligheder
Flere gange blev jeg  feks kastet ned af trapperne, da vi boede i et rækkehus.
Jeg fik mange tæsk men også kærlighed eller noget som skulle forestille at være.
Men de første år vi havde sammen var fantastiske.
Den helt store kærlighed.

Min mand gik på vaskeriet, repeterede mit tøj
og hjalp til med det daglige og alt omkring min søn.

Det var nogle fantastiske år, men langsomt forandredes vores liv og kærligheden som vi havde haft for hinanden blev skrøbelig, skrammende og  ødelagt.
Jeg fik angst og begyndte på Stesolid  hvilket han var rasende over, for han ville ikke være gift med en sindsyg kone.
Mit alkoholforbrug voksede.

Jeg var en “ Steril” møgso” for selv efter to  operationer i underlivet hvor jeg havde sammenvoksninger omkring æggelederene  blev jeg ikke gravid.  

Dog havde jeg tidligere i ægteskabet haft en spontan abort.

Den sidste operation var uforglemmelig.

Jeg var igennem en såkaldt “Huskenarkose “ Dvs at da jeg lå på operationsbordet havde jeg ikke fået nok narkose

så jeg lå vågen imens de skar i mig for min krop var bedøvet så jeg kunne ikke tale eller bevæge mig.

Selv om det drejede sig om få sekunder føltes det som en evighed.

Jeg kunne høre dem snakke og grine, for dem var det jo en ganske almindelig operation

Først efter min opvågning kunne jeg fortælle og de kunne se  det var sket og hvorlænge .
Fortsættes………

Jeg må indrømme at det er gået fuldstændig galt med bloggen her Fredag aften til nat.
Jeg har brugt mange timer, alt forsvandt
så nu starter først igen efter noget søvn.
kl er 02.. nu

Håber at i sover dejligt ♥️♥️♥️🌹😁